Minkbranchen er kontroversiel. Det ved vi. Branchen har i årtier delt vandene mellem dem, der ser den som en kommerciel niche med højt specialiserede avlere, og dem, der fordømmer dens eksistens på baggrund af dyrevelfærdsmæssige og etiske argumenter. Men én ting burde vi kunne enes om: Debatten bør baseres på fakta og ikke på fiktion, følelser eller personlige agendaer.
Alligevel ser vi gang på gang, hvordan både medier og højtuddannede debattører lader følelser og holdninger fylde mere end dokumentation og præcision. Tre aktuelle eksempler illustrerer problemet: Zetlands seneste artikel om mink bragt den 28. januar, kronikken “Der er intet dansk eventyr over minkavl” bragt i AvisenDanmark den 14. januar, og bogen “Det blinde øje”, der på et skønlitterært grundlag påvirker politiske beslutninger.
Mediet: Når journalistik bliver personlig
Zetland præsenterer sig selv som et medie, der går i dybden og nuancerer komplekse problemstillinger. Men deres seneste artikel om minkbranchen vælger i stedet en ensidig vinkel, der fokuserer på enkelte aktører og deres personlige valg.
Artiklen navngiver specifikke minkavlere og udpeger detaljer om deres liv, tidligere domme og kompensationsforhold. Resultatet er en fortælling, der retter spotlightet mod individer frem for at forklare de større rammer og udfordringer, branchen står overfor.
Dette valg fører direkte til hadske kommentarer i artiklens kommentarspor – kommentarer, der ikke nøjes med at kritisere erhvervet, men bliver til personlige angreb på de navngivne. Eksempler som “moralen er fraværende i disse familier” og “jeg håber, der er en plads i helvede til sådanne dyrplagere” vidner om, hvordan journalistikkens framing kan eskalere debatten fra saglig diskussion til personlig hetz.
Zetland svigter ikke bare sit ansvar for at skabe forståelse – de bidrager aktivt til at forværre en allerede polariseret debat
Debatten: Når fakta forvrænges
Kronikken i AvisenDanmark, skrevet af en agronom med en ph.d. i dyreadfærd, er et andet eksempel på, hvordan fakta bøjes for at passe ind i en holdningsdrevet dagsorden.
Forfatteren citerer i sin kronik Det Dyreetiske Råd for i deres udtalelse om minkproduktion fra 2021 at konkludere, at “minkavl ganske enkelt ikke er acceptabelt,” og hævder, at rådet opfordrer til et forbud mod minkproduktion i Danmark.
Men ved nærmere eftersyn falder påstandene fra hinanden. Rådets officielle udtalelse fra 2021 konkluderer ikke, at minkavl er uacceptabelt – men stiller specifikt spørgsmålstegn ved de eksisterende burforhold og opfordrer til forbedringer. Endnu mere problematisk er påstanden om et forbud, der viser sig at stamme fra et blogindlæg på rådets hjemmeside skrevet af ét enkelt medlem – ikke fra selve rådet.
Efterfølgende har vi erfaret, at kronikkens forfatter selv var medlem af Det Dyreetiske Råd, da rapporten blev udarbejdet. Som medlem havde forfatteren således direkte indsigt i arbejdet og burde derfor vide, at rådets officielle udtalelse ikke indeholder en fordømmelse af minkavl. At et tidligere medlem af rådet nu forvrænger rådets arbejde i en offentlig kronik, undergraver ikke blot debatten, men også tilliden til de faglige instanser, vi alle burde kunne stole på.
Forfatteren lovede, i en radiodebat på Radio IIII 1 med brancheforeningens formand Louise Simonsen, at sende dokumentation for sine påstande, men intet er modtaget og skaden var for så vidt allerede sket. Kronikken blev publiceret som en faktabaseret udtalelse, og læserne blev vildledt til at tro, at Det Dyreetiske Råd officielt havde fordømt minkavl
Skønlitteraturen: Når en blind leder blind, falder begge i grøften
Et tredje eksempel på, hvordan holdninger og narrativer kan overtrumfe fakta, finder vi i Mathilde Walter Clarks skønlitterære bog “Det blinde øje”. Bogen er uden tvivl et litterært mesterværk, fyldt med spænding og velskrevne passager, men den er og bliver fiktion.
Alligevel er den blevet brugt som argumentationsgrundlag i politiske debatter om dyrevelfærd og minkbranchen.
I januar 2024 blev bogen trukket frem i en folketingsdebat 2 som en central kilde til kritik af “huldstyring” – en praksis i minkbranchen, som forfatteren havde læst om. Men bogen bygger ikke på forskning eller førstehåndskendskab til branchen. Forfatteren selv erkender, at hun baserer sin bog på Googlesøgninger og en venindes oplevelser og fastslår samtidig at hun aldrig nogensinde har været på en minkfarm – Dette udgangspunkt er ekstremt langt fra det faglige niveau, vi bør forvente i en politisk debat.
Dette eksempel viser, hvordan fiktion kan forvride opfattelsen af en hel branche, når den bruges som grundlag for lovgivning. Resultatet? En politisk aftale, hvor et kapitel fra en roman blev til en paragraf i dansk lovgivning, uden hensyntagen til årtiers forskning og erfaring fra branchen selv. Når en skønlitterær roman uden faktuel baggrund får lov til at danne grundlag for lovgivning, undermineres ikke blot tilliden til beslutningstagerne, men også til hele den demokratiske proces. Dette er ikke bare en fejl – det er en glidebane
Når holdninger dominerer debatten
Zetlands personlige vinkling, den faktuelle forvrængning i AvisenDanmark og Mathilde Walter Clarks skønlitterære aktivisme viser en bekymrende tendens: Debatten om minkbranchen formes af følelser og holdninger frem for fakta. I stedet for at undersøge og belyse komplekse problemstillinger forstærkes stereotype fortællinger, hvilket lukker døren for nuancer og dialog.
Denne udvikling peger på et fundamentalt problem: Når følelser styrer fortællingen, drukner fakta, og debatten reduceres til et simpelt narrativ om skurke og ofre. Det er ikke kun skadende for minkbranchen – det undergraver tilliden til medier, eksperter og den demokratiske samtale. Når man vælger at fokusere på sensation og konfliktoptrapning, minimeres muligheden for gensidig forståelse og for at finde konstruktive løsninger.
Dette handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod minkavl, men om respekten for den fælles virkelighed, vi alle bør basere vores beslutninger på.
En opfordring til ansvarlighed
Som branche forventer vi ikke, at alle er enige i minkavlens berettigelse. Vi forstår, at vores erhverv vækker stærke følelser, og vi respekterer, at mange har en anden holdning. Men har vi ikke fortsat ret til at forvente en fair og faktabaseret debat – fra både medier, debattører og politikere?
Vores opfordring til alle os der ønsker en saglig og respektfuld debat:
Medierne bør fokusere på strukturer og objektivitet frem for at gøre debatten personlig og ensidig.
Debattører bør respektere videnskabens grænser og undgå misvisende brug af autoritetskilder for at fremme en dagsorden.
Læserne bør være kritiske over for vinkler, der appellerer til følelser frem for fornuft.
Minkbranchen ønsker ikke at lukke debatten – tværtimod. Vi inviterer gerne alle til en mere faktabaseret og respektfuld dialog, hvor både sandhed og nuancer får plads.
Fakta før følelser
Hvis vi som samfund skal tage komplekse og kontroversielle emner op, må vi kræve mere af dem, der sidder på platforme til at påvirke debatten. Zetlands artikel, kronikken i AvisenDanmark og politisk brug af “Det blinde øje” er eksempler på, hvordan holdninger og følelser kan føre til misvisende fortællinger, der skaber splid frem for forståelse.
Lad os insistere på fakta. Det skylder vi ikke bare minkbranchen, men hele den demokratiske samtale.
Jesper Nyholm
Bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Danske Mink
[email protected]
