Hvis du lukker øjnene og lader fantasien løbe frit, kan du så forestille dig en verden, hvor ministeren for Børne- og Undervisningsministeriet bliver kaldt i samråd, fordi oppositionen opdager, at Harry Potter-bøgerne ikke er blevet inddraget i lovgivningen om skoletrivsel?
Lad mig udfordre din fantasi yderligere: Forestil dig, at samrådet fører til en ny lov, der forbyder elever på danske folkeskoler at bruge krænkende magi i spisefrikvarterne.
Med andre ord: Kan du overhovedet forestille dig, at Danmarks lovgivende magt baserer reel lovgivning på skønlitteratur? Nej, vel? Sådan noget hører fantasien til.
Åbn øjnene. Vi spoler lige tiden tilbage.
Jeg har netop været på kursus i brug af værnemidler og hygiejne hos Fødevarestyrelsen i Herning. Kurset var målrettet danske minkavlere og havde til formål at uddanne deltagerne i håndtering af smittebeskyttelse på de danske minkfarme, primært med fokus på SARS-CoV-2. Ja, du læste rigtigt. De danske minkavlere er på alle fronter fortsat underlagt følgevirkningerne af den pandemi, du sikkert for længst har lagt bag dig.
Jeg deltog på kurset qua min rolle som bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Danske Mink. En brancheforening, hvor vi arbejder på at fjerne de forhindringer og udfordringer, nye og tidligere avlere møder, når de forsøger at genstarte deres fuldt ud lovlige erhverv.
Kurset var i bund og grund fremragende. Eksperter fra SSI, Fødevarestyrelsen samt en række af landets tilsynsførende dyrlæger guidede os trygt gennem både fagligt og praktisk indhold.
Under dagens sidste indlæg fra de tilsynsførende dyrlæger, omhandlende kontrolbesøg på landets minkfarme i 2024, tabte jeg fuldstændig pusten. Jeg måtte simpelthen afmontere mit mundbind og spritte mine øregange af, inden jeg lettere forpustet bad dyrlægerne gentage, hvad de lige havde fortalt.
Den var god nok. Jeg havde hørt rigtigt; siden februar 2024 er de tilsynsførende dyrlæger pålagt at gennemføre yderligere uanmeldte kontrolbesøg på landets minkfarme med henblik på at kontrollere farmenes praktisering af “Restriktiv fodring” – også kaldet Huldstyring.
Når virkeligheden overgår fantasien
Baggrunden for min smitterisiko-fyldte reaktion var ikke tilfældig. Jeg husker nemlig fint, hvordan en række dyrevelfærdsordførere fra SF, Alternativet og Enhedslisten har kaldt vores Fødevareminister i samråd, primært med henblik på helt at afskaffe den danske minkbranche, sekundært at skærpe lovgivningen i en grad, så branchen udmatter sig selv.
Alt dette naturligvis i dyrevelfærdens tegn. Eller hvad?
Se, det er her virkeligheden overgår fantasien. For størstedelen af den argumentation, ministeren er blevet mødt med siden efteråret 2023, er baseret på forfatteren Mathilde Walter Clarks bog med titlen “Det blinde øje”.
Bogen, der nu er i syvende oplag og har vundet en lang række litteraturpriser, er en historie om den danske minkbranche i tiden før og under minkskandalen.
Uden førstehåndskendskab til branchen, men bevæbnet med Google og en skarp pen, formår forfatteren at skabe en yderst velskreven skønlitterær fortælling fyldt med helte, skurke og globale intriger, der får selv den mest hardcore konspirationsteoretiker til at lette på sølvpapirshatten.
Et af bogens absolut mest spektakulære kapitler fabulerer over begrebet “Huldstyring”, og det er lige præcis dette kapitel, der får vores dyrevelfærdsordførere til at trække Harry Potter-tryllestaven frem.
Fra skønlitteratur til dansk lovgivning
Ultimo januar 2024. På live TV – direkte fra landets folketingssal behandles lovforslag “B 94 – Forbud mod pelsavl i Danmark”. Det er Alternativets dyrevelfærdsordfører, der er på talerstolen for at overbevise folketinget om at stemme for partiets lovforslag.
Ordføreren buldrer løs med argumenter mod slankning af mink i vintersæsonen. Mod restriktiv fodring. Mod Huldstyring. Argumenterne er skarpe og veldokumenterede.
Argumenterne er nemlig baseret på litteratur. Men hvilken litteratur
Ordføreren er bevæbnet. Hun har medbragt en kopi af Mathilde Walter Clarks skønlitterære værk. Hun refererer til bogen, læser højt fra bogen og opfordrer ihærdigt ministeren til at forholde sig til indholdet og lovgive derefter.
Kort tid efter, helt præcist den 9. februar 2024, lanceres en bred ny politisk aftale om dyrevelfærd. Aftalen indeholder 31 punkter, hvor punkt 31 har overskriften “Styrket kontrol med fodring af mink”.
Et kapitel i en skønlitterær roman er blevet til et kapitel i dansk lovgivning.
Harry Potter smiler.
Men hvad er Huldstyring reelt for en størrelse?
Når minken lever frit i naturen, spiser den godt om efteråret for at opbygge reserver til vinteren. I løbet af vinteren, når føden er knap og vejret barskt, taber den sig naturligt, inden parringssæsonen begynder i marts.
Huldstyring er en nøje planlagt proces, der efterligner denne naturlige cyklus. Forskning viser, at når minktæver går fra energiunderskud til energioverskud, såkaldt flushing, frigives flere æg, hvilket øger kuldstørrelsen. Studier viser, at denne proces kan øge hvalperesultatet med op til én hvalp pr. parret tæve.
Men skønlitteraturen ser det anderledes. I Mathilde Walter Clarks bog fremstilles Huldstyring som noget, selv Voldemort næppe kunne have udtænkt. Ifølge hende er Huldstyring årsagen til, at danske mink får 6 hvalpe i gennemsnit, sammenlignet med blot 3 hvalpe pr. kuld i Kina.
Huldstyring fremstår i bogen som den onde og moralforladte minkavlers hemmelige trylleformular. En trylleformular, som avleren ubønhørligt kaster ud over alle dyr på sin farm igen og igen, hvorefter dyrene sulter i smerte, indtil de har smidt 40% af deres kropsvægt.
For en god ordens skyld vil jeg dog nævne, at forfatteren selv indrømmer, at det ikke er fagligheden, der har hjulpet hende med at sætte tal på disse rædsler – men en veninde, der på et tidspunkt i sin karriere har stiftet bekendtskab med pelsdyrbranchen.
Men er det ikke bare godt for dyrevelfærden, at der kommer fokus på Huldstyring?
Lad mig med det samme slå fast, at både jeg selv personligt, resten af bestyrelsen i Danske Mink og samtlige af foreningens medlemmer har dyrevelfærd som absolut topprioritet.
Dyrevelfærd er så fundamental for hele vores virke, at branchen agerer prompte, i tilfælde hvor dyrevelfærden er under pres.
Lige i denne situation har vi dog utrolig svært ved at bakke op. Hvem ville ikke have det, hvis årtiers erfaring og faglig indsigt fra en kompleks branche negligeres til fordel for skønlitterært digteri og politisk aktivisme?
Det er desuden ikke kun et spørgsmål om, hvad der i denne situation vælges til, når det danske folketing lovgiver inden for dyrevelfærd, eksempelvis i form af ekstra og uvarslede kontrolbesøg fra de tilsynsførende dyrlæger. Det handler i lige så høj grad om, hvad der vælges fra – og hvorfor der vælges fra.
Plasmacytose – se, det er en ond trylleformular!
Hvis du ikke har en baggrund i minkbranchen, så er det nok første gang, du læser ordet “Plasmacytose”. Men jeg kan garantere dig for, at dette ord får det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på enhver minkavler.
Jeg kan tage fejl, men jeg er ret overbevist om, at vores kære forfatter, Mathilde Walter Clark, hverken har haft veninder eller Google-søgninger, der kunne kaste lys over begrebet Plasmacytose – for ordet har ikke fået plads i hendes skønlitterære værk – hvilket egentligt er spøjst, når hun kerer sig lige så meget om dyrevelfærd som dramafyldt fortællekunst.
Hvis Mathilde var stødt på begrebet, så ville hun vide, hvad hele den danske minkbranche, myndigheder, dyrlæger og ikke mindst dyrevelfærdsordførerne fra SF, Alternativet og Enhedslisten samt Fødevareministeren ved; at Plasmacytose er en uhelbredelig virusinfektion blandt mink, der giver vægttab, dårlig reproduktion, ringere skindkvalitet, og som har en høj dødelighed. Kort fortalt, en sygdom der har negativ indflydelse på dyrevelfærden og derigennem minkavlerens forretningsgrundlag.
Netop derfor har den danske minkbranche arbejdet utrætteligt på at udvikle den magi og det tryllestøv, der skulle til for at holde Danmark fri for plasmacytose. Magien blev fundet, og Danmark har således gennem tiden været det eneste land, udover Island, der kunne kalde sig plasmacytosefri.
Denne magi blev skabt i samarbejde mellem minkbranchen, forskere og myndighederne. Et fagligt samarbejde, der førte til lovgivning. Lovgivningen, der gik under navnet “Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr” (BEK nr. 1280), sikrede, at danske minkavlere ved lov var forpligtet til at holde deres besætninger fri for plasmacytose. Forpligtet til at anmelde ved mistanke om plasmacytose. Forpligtet til at aflive hele besætninger og sanitere egen farm ved sygdomsudbrud.
Alt i alt et samarbejde om en bekendtgørelse, der var med til at sikre bedst tænkelige dyrevelfærd og som sidegevinst medførte langt bedre hvalpegennemsnit pr. kuld og verdensklasse skindkvalitet.
Dumbledore kunne ikke have gjort det bedre.
Lad os alle lukke øjnene én sidste gang!
Ja, for nu bliver det for alvor uhyggeligt. Den bekendtgørelse, der i årevis holdt Danmark fri for plasmacytose, blev annulleret af Fødevarestyrelsen den 1. november 2023.
Begrundelsen? Myndighederne havde ikke ressourcerne til at leve op til bekendtgørelsen.
Med andre ord: Myndighederne prioriterede ikke længere at støtte op om den indsats, som var med til at sikre vores unikke dyrevelfærd. Læs lige den sætning igen!
Den er god nok. Pif, paf, puf lød det – og så forsvandt årtiers forskning og samarbejde om dyrevelfærd i den danske pelsbranche som dug for solen.
Tre måneder senere klapper myndigheder og et enigt folketing sig selv på skulderen over den spritnye aftale om dyrevelfærd “Sammen om Dyrene”. En aftale med 31 regler om bedre dyrevelfærd. Punkt 31 handler om, at myndighederne åbenbart har rigeligt med ressourcer til at føre øget tilsyn med restriktiv fodring af mink, men ikke til at fastholde en fagligt funderet bekendtgørelse.
Punkt 31 – Et punkt der ikke bygger på faglighed, men på en skønlitterær forfatters googlesøgninger.
Et punkt der med al tydelighed viser, at når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.
Velkommen til Hogwarts.
Har du spørgsmål? Kontakt Bestyrelsesmedlem Jesper Nyholm på 5138 8150 eller mail [email protected]
